Tekst fra ‘The L Word-sangen’, yir.
Jeg havde en særlig – i virkeligheden ret heftig periode –, hvor jeg var totalt besat af The L Word (amerikansk tv-serie about a L.A-lezbo-gang. Pretty nice, huh?). I virkeligheden finder jeg serien meget smuk.
Umiddelbart lyder serien ret banal, og folk, der ikke har set den men blot hørt om den, ville måske uden videre smide den i samme skuffe som vores egen ‘2900 Happiness’ eller nye ‘Lærkevej’. ‘The L Word’ kunne, med dens udgangspunkt, nemt være faldet i den lange række af kendte faldgruber, og være blevet en lidt for fed cocktail af ‘The Days of Our Lives’ og ‘Baywatch’… MEN. Den FALDER ikke i fælden! Den sniger sig uden om den, og dét med snilde og elegance.
OKAY. Der er måske en tand for mange sexscener med, der ingen videre betydning har for historien – i de helt katastrofale tilfælde kan man få den mistanke, at ens tv, uden man selv har lagt mærke til det, automatisk er zappet hen på TV1000’s ‘Softcore Lez-night’ i stedet. Følgeslutning: Der er meget sex i den. Noget der irriterer mig hver gang er, at der i starten af hver udsendelse er en, host, hm, “lille forfilm” – en teaser, du ved. Som om producerne regner med, alle seerne ligger derhjemme og leger med en dildo under udsendelsen, og lige ville forære os et visuelt forspil til at komme ordentlig i gang – ja, som en venlig gestus, måske? Nej, tak!
Nå. Men UDOVER det. Så synes jeg, karaktererne er ret fantastiske. De har en dybde i sig, en gennemførthed og unikhed – de indeholder hver deres fantastiske og helt forfærdelige sider.
Nå, men dét jeg egentlig ville med dette indlæg var at fortælle, at jeg er TOTALT VILD MED BETTE PORTER. Hende dér^. Spillet af Jennifer Beals. Jeg fik at vide af en veninde, at det var sjældent at se én, der fulgte Bettes storyline i historien, og at de fleste generelt var mere appelleret af de “unge, lækre chicks” i historien som fx. Shane og Carmen. I dag satte jeg mig ned og tænkte lidt over, hvorfor jeg netop er så vild med lige netop Bette.
Jeg tror, det bunder i en fascination af hendes modenhed og den dér gennemgående ro, hun bærer med sig. Hendes sans for ansvarlighed og hendes beskyttende, kærlige og hjertevarme væsen. Hun har noget power – også på arbejdsfronten. Hun arbejder indenfor kunst – hun er professionel, stærk – oftest succesfuld – og hammerdygtig karrierekvinde. Dét tiltrækker mig rigtig meget. Og så har hun på samme tid en ynde, elegance – og en skrøbelig side. En side som hun egentlig helst undertrykker og gemmer væk bag hendes panser – hvilket i virkeligheden også er én af de personlige dilemmaer, Bette gennemgående kæmper med. Og dét virker skide tiltalende. Men jeg tænker, du skal SE serien i stedet – opleve hende! Jeg er så vild med hende, og en periode følte jeg mig næsten helt forelsket i hende.
(Hurtig skør tilføjelse: Det var i sommerferien, jeg fik øjnene op for denne serie, og jeg så alle sæsoner in a row. Den fyldte SÅ meget i mit liv rent følelsesmæssigt og mentalt. De var som mine veninder – eller en del af mig (haha). Jeg følte, mit liv blev beriget, da de skulle have en baby. Jeg følte, noget dyrebart var blevet frarøvet mig, da Nina mistede sit ufødte barn. Følte mig utilstrækkelig og svigtet, da Nina fandt en mand at være sammen med i stedet for Bette (og mih, haha). Jeg kan huske, jeg følte mig glad og forelsket i livet, når Bette og Nina havde det godt. Og jeg blev deprimeret og ked af det, når de ikke var sammen (til sidst sprang jeg bare konsekvent de udsendelser over, hvor de ikke var kærester… Ha, dem har jeg faktisk aldrig fået set! Måske jeg skulle gøre det nu? – Eller måske jeg skulle vente til en dag, jeg har totalt følelsesmæssigt overskud til det. Eller måske… måske jeg bare skulle lade være… ) Tænk at jeg indrømmer det overfor jer. I må jo tænke, jeg er totalt crazy.
Well – som følge af dette indrømmer jeg gerne, at
jeg er totalt crazy. Jeg er totalt crazy med ‘The L
Word’. Jeg er totalt crazy IN LOVE with ‘The L
Word’.
No comments:
Post a Comment